Klik billedet stort

Klik billedet stort

Klik billedet stort

Klik billedet stort

Klik billedet stort

Profil

Entropicture blev stiftet af Morten R. Ellehauge, i København i 1991, med det formål at udvide bevidstheden om hvorledes sjælen er påvirket af det særlige nordiske lys, som vi kender inden for de visuelle kunstarter.

Et lys der som et sødmefyldt kys, skinner ind i sjælens mørke afkrog og vækker vore slumrende lidenskaber efter at skabe og gøre.

Entropi er et begreb fra termodynamikkens anden lov, som referer til det tab af orden der opstår når vi forbruger eller bearbejder verden. Eller sagt på enden anden måde, vi afskiber mere kaos end vi optager.

I informationsteorien er entropi et mål på usikkerheden af vores viden. Hvis f.eks. alle mulige udfald af et eksperiment er lige sandsynlige, er vores usikkerhed størst og entropien i denne betydning også.

Entropicture er et modbillede til denne lovmæssighed, og henviser til det der sker i skabelsesprocessen, på den ene side samler vi tankerne og det ubevidste og omsætter dem i billeder (et færdigt billede er en slags helhed) og skaber dermed en slags orden for os selv, personalegruppen, etc.

På den anden side er vi klar over at den orden som billedeprocessen kan være med til at skabe, kun er forbigående og en del af en større sammenhæng. Virkeligheden skubber hele tiden til de systemer vi som mennesker skaber, derfor skal vi være parat til en evig forandringsproces en evig skabelses proces, entropi!

Morten R. Ellehauge

Morten R. Ellehauge har arbejdet med ledelse, kunst, undervisning og supervision igennem mere end femogtyve år, og har stor indsigt i billedkunstnerens arbejdsprocesser, og hvorledes de omsættes til frugtbare opgaver inden for undervisning og personaleudvikling. Morten R. Ellehauge har som iværksætter været med til at starte 4 forskellige virksomheder, og har udstillet i ind og udland, modtaget diverse legater og er tidligere formand for Kunstnernes Efterårsudstilling KE. (Den Frie udsillingsbygning, Oslo Plads).

Morten R. Ellehauge har eksperimenteret med film og TV, som producent og instruktør af kortfilmene "Mens legen er god", "Manden der ikke ville", "I mellemtiden", "Zatu","Drømmens gader" og "Kærlighedens grænseland" og som red. sekretær og producer på lokal TV-STOP. I 1998 var Morten med til at starte Teaterhøjskolen Rødkilde, hvor han var med i ledelsen i 5 år. Derefter genvitualiserede Morten Entropicture og har siden arbejdet som proces og projekt konsulent, og som udvikler og kursusarrangør for private virksomheder som bl.a. Astellas Pharma, Astra Zeneca, Lundbæk, Matas, GS Forsyning, Told & Skat, Københavns Kommune, Jotun og Teknologisk Institut.

Visuel proces er entropictures eget koncept, designet for at udvikle bedre samarbejde, synlige mål, værdier og problemstillinger. For at øge klarhed, fokus og effektivitet!

"Jeg lukker øjnene for at kunne se." Paul Gauguin
"Fantasi er vigtigere end viden." Albert Einstein

Udstillinger

Morten R. Ellehauge udstiller i gallerier, virksomheder og kunstforeninger. Du kan også bestille en udstilling eller en udsmykningsopgave.

Vi har altid malerier på lager, så der er også mulighed for at købe bestemt maleri fra samlingen, eller bestille et portræt.

Samarbejdspartnere

Entropicture arbejder tæt sammen med: 
Senior konsulent Jesper Krab, Århus
WWW.Mindweiss.dk ved Ole Weiss, Hellerup Teknologisk Institut.
Susanne Manly,Opfindelser & Kreativitet, Høje Taastrup.